Custommade
Custommade – skab dit helt personlige smykke
Hos Guldsmed Caroline Lykken Jewellery, på Østerbro i København er hvert smykke skabt i hånden, og vi laver mange custommade smykker. Her handler det om at skabe noget helt personligt til dig. Om det er, armbånd, ringe, øreringe, halskæder eller vielsesringe, så tager vi udgangspunkt i dine ønsker, stil og historie, så resultatet bliver både smukt og holdbart.
Fra idé til færdigt smykke
Processen starter med et designmøde i vores butik og værksted, hvor vi sammen finder frem til det udtryk, du ønsker. Her kan du:
-
Få inspiration fra vores store kollektion af færdige smykker, som ligger klar i butikken.
-
Kombinere elementer fra forskellige smykker – fx tage en sten fra et smykke og en form fra et andet – for at skabe noget helt nyt og personligt.
-
Diskutere materialer, overflader og detaljer, så smykket passer til både din stil og dit budget.
Genbrug af guld, diamanter og ædelsten
Vi arbejder også med genbrug af gammelt guld, diamanter og ædelsten, så gamle arvesmykker eller ubrugte smykker kan blive en del af et nyt, personligt design. Det betyder, at minderne i de gamle smykker videreføres, samtidig med at smykket får nyt liv og moderne udtryk.
Håndværk og kvalitet
Alle smykker bliver håndlavet i mit værksted i København med traditionelle guldsmedemetoder, som sikrer holdbarhed og kvalitet. Hvert smykke er unikt og skabt med omhu, så det kan glæde i mange generationer – uanset om det er et specialdesign eller et smykke med genbrugte materialer.
Kom forbi til et designmøde
Kom forbi vores butik i København, og lad os sammen skabe dit drømmesmykke. Vi guider dig gennem processen, fra idé og inspiration til det færdige smykke, så resultatet bliver noget helt særligt – håndlavet, personligt og tidløst.

